fbpx

Vesterhavet

Blokhus Strand
Foto: Poul Nymark

En strålende sol, hvide sandstrande og vand så langt øjet rækker, så ved du at du er nået til vesterhavets smukke badestrand. Det er en af grundende til at Blokhus og omegn tiltrækker tusindvis af turister hvert år. Men det er ikke bare vesterhavet der trækker, for omkring og på Blokhus Klit Camping er der et utal af muligheder for at få sig en svalende dukkert i sommervarmen.

Vesterhavet ligger få kilometer fra Blokhus Klit Camping. Kør med bilen direkte ned på stranden ved Blokhus eller Rødhus. Du kan også gå eller cykle ad stien fra pladsen gennem Blokhus Klit plantage og klitterne til stranden. En pragtfuld vandre- eller cykeltur, hvor der kan ses rådyr, ræve og harer på vejen.

Derudover ligger Danmarks største aquapark & sommerland kun 7 km fra Blokhus Klit Camping. Her kan både store og små more sig fra morgen til aften. En fantastisk oplevelse, som man ikke må snyde sig selv for. Som overnattende gæst på Blokhus Klit Camping og Blokhus Outdoor kan du købe indgangsbilletter med rabat. Besøg også Fårup Sommerlands hjemmeside.

Selv når solen mangler og himlens slusere åbner sig, er der mulighed for at nyde vandet i Blokhus Feriecenters indendørs subtrobiske badeland. Få en herlig vandoplevelse med bl.a. vandrutchebane, vandkanoner, spabad m.m. Overnattende gæster på Blokhus Klit Camping og Blokhus Outdoor har gratis adgang til Blokhus Feriecenters badeland.