fbpx

Blokhus Klit Camping og Outdoor

Blokhus Klit Camping

Din mentale sundhed er lige udenfor og derfor ligger vi stor vægt på naturoplevelser og friluftsliv.

Hos os er der masser af muligheder for guidede friluftsture og nye kreative og udfordrende aktiviteter tæt ved skov og strand. Der vil være arrangementer med mad over bål og der er fri adgang til vores krydderurter og grøntsager i køkkenhaven. 

Derudover tilbyder vi mange andre spændende aktiviteter som er: 

Overnatning i det fri, orienteringsløb, løbeture rundt i terrænet, bær og plante samling, cykelture, badning i vesterhavet, udflugter, stafetter, kreative projekter af naturmaterialer og fototure med vores lokale jæger. 

Blokhus Klit Camping er en familie campingplads med en hyggelig og hjemlig atmosfære. Campingpladsen ligger få kilometer syd for Blokhus på et 12 ha. stort naturområde, 200 m fra Blokhus Klitplantage og kun 2 km. fra en af Danmarks smukkeste strande. Langt de fleste pladser er på 100 m² eller derover. Store gamle læbælter på pladsen sørger for god læ. Der er masser af udenomsplads og højt til himlen.

Campingpladsen har eget Mini Marked, hvor du kan købe de mest nødvendige dagligvarer, is, slik og drikkevarer. Vi bager rundstykker og kager – husk at bestille.

Vi udlejer hytter i flere forskellige størrelser.

På campingpladsen findes gode aktivitetsmuligheder bl.a. Krolf, BMX-bane, boldbane, gocarts og små cykler til udlejning. Vi har en bålhytte lige ved Fællesstuen, legeplads med bl.a. 2 hoppepuder, kaniner, fugle og geder. Der er køkkenhave og æbletræer, som pladsens gæster er velkomne til at benytte sig af.

Blokhus Outdoor er vores nye afdeling, som tilbyder overnatning i anderledes former. Vi har svævende telte, store nordiske telte på 20 kwm og sidst men absolut ikke mindst tilbyder vi et „selv-bygger-koncept“. Vores Byg-selv-dit-telt er et tilbud om at bruge ferien på at skabe et overnatningssted sammen. Vi har rammerne og materialerne, I kommer med lysten, engagementet og energien – og så skal der bygges. Kniber det med fantasien, så er der allerede et par forslag klar, som meget gerne må efterlignes. Når overnatningsstedet er etableret er der selvfølgelig rig mulighed til at afprøve jeres kunnen med bålmad. Også her hjælper vi gerne med en kogebog med diverse retter til bål og gaskogeblus.

Af aktiviteter i området kan vi anbefale Fårup Sommerland, gode muligheder for lystfiskeri, og et dejligt subtropisk badeland hos Blokhus Feriecenter, som gæsterne på Blokhus Klit Camping har gratis adgang til. Tag en runde golf hos Blokhus Golfcenter, eller besøg nogle af de dygtige kunsthåndværkere i området.  Tag en tur til Blokhus, hvor der er god mulighed for shopping eller lækker mad på en af byens mange gode restauranter. Besøg Europas største akvarium og klumpfisken Klumpe på Nordsøen Ocenarium i Hirtshals, det er en tur værd. Der er heller ikke langt til Aalborg, Hjørring, Frederikshavn eller Skagen.